Sådan oprettes tilfældige (falske) datasæt i Excel

Oprettelse af tilfældige data i en Excel-projektmappe er så simpelt som at tilføje et par mindre kendte formler. Disse formler er nyttige, når du finpudser dine Excel-færdigheder, da de giver dig falske data du kan øve på, før du går i gang med de rigtige data.

Brug formellinjen

Til at begynde med indtaster vi en af formlerne i formellinjen. Det er vinduet under båndet, der ses her.

Herfra handler det om at tilføje de data, du ønsker, og derefter foretage en mindre oprydning.

Tilføjelse af tilfældige tal

For at tilføje et tilfældigt heltal bruger vi funktionen ” SLUMPMELLEM”. Her kan vi specificere en række tilfældige tal, i dette tilfælde et tal fra en til 10.000 og derefter kopiere det til cellerne i kolonnen under det.

Klik for at vælge den første celle, hvor du vil tilføje dit tilfældige tal.

Kopier følgende formel og indsæt den i Excels formellinje. Du kan ændre antallet inden for parentesen, så det passer til dine behov. Denne formel vælger et tilfældigt tal mellem en og 10.000.

=SLUMPMELLEM(1;10000)

Tryk på “Enter”, eller klik på fluebenet for at anvende formlen.

Hold markøren over cellen i nederste højre hjørne, indtil ikonet “+” vises. Klik og træk den til den sidste celle i kolonnen, hvor du vil anvende formlen.

Du kan bruge den samme formel til finansielle værdier med et simpelt trick. SLUMPMELLEM returnerer som standard kun hele tal, men vi kan ændre det ved hjælp af en let modificeret formel. Du skal bare ændre dataene i parenteserne for at imødekomme dine behov. I dette tilfælde vælger vi et tilfældigt tal mellem kr. 1 og kr. 500.

= SLUMPMELLEM(1;500)/100

Når du er færdig, skal du bare rense dataene lidt. Start med at højreklikke inde i cellen og vælge “Formatér celler”.

Vælg derefter “Valuta” under menuen “Kategori”, og vælg derefter den anden mulighed under “Negative tal”. Tryk på “Enter” for at afslutte.

Tilføjelse af datoer

Excels indbyggede kalender behandler hver dato som et tal, hvor tallet er 1. januar 1900. At finde tallet til den dato, du har brug for, er ikke så ligetil, men jeg skal nok hjælpe dig.

Vælg din startcelle, og kopier og indsæt derefter følgende formel i Excels formellinje. Du kan ændre alt i parentes, så det passer til dine behov. Vores prøve er indstillet til at vælge en tilfældig dato i 2020.

=SLUMPMELLEM(DATO(2020;1;1);DATO(2020;12;31))

Tryk på “Enter” eller klik på fluebenet til venstre for formellinjen for at anvende formlen.

Du vil bemærke, at dette endnu ikke ligner en dato. Det er okay. Ligesom i det foregående afsnit skal vi klikke på “+” tegnet nederst til højre i cellen og trække det ned så langt som nødvendigt for at tilføje yderligere tilfældige data.

Når du er færdig, skal du markere alle data i kolonnen.

Højreklik og vælg “Formatér celler” i menuen.

Herfra skal du vælge “Dato” og derefter vælge det format, du foretrækker fra den tilgængelige liste. Tryk på “OK”, når du er færdig (eller “Enter” på tastaturet). Nu skal alle dine tilfældige tal se ud som datoer.

Tilføjelse af elementdata

Tilfældige data i Excel er ikke begrænset til kun tal eller datoer. Ved hjælp af LOPSLAG-funktionen kan vi oprette en liste over produkter, navngive den og derefter trække fra den for at oprette en tilfældig liste i en anden kolonne.

For at starte skal vi oprette en liste over tilfældige elementer. I dette eksempel tilføjer vi navne fra en imaginær skoleklasse, der starter i celle B2 og slutter i B11. Du bliver nødt til at nummerere hvert produkt i den første kolonne, der starter i A2 og slutter i A11, sammenfaldende med produktet til højre. Ida har for eksempel NavneID 10. Overskrifterne i cellerne A1 og B1 er ikke nødvendige, selvom NavneID og navnene nedenfor er.

Dernæst markerer vi hele kolonnen, højreklikker på den og vælger indstillingen “Definer navn”.

I feltet Navn indtastes et navn til dataintervallet og klik derefter på knappen “OK”. Vi har nu oprettet vores liste, hvorfra vi kan hente tilfældige data.

Vælg en startcelle, og klik for at markere den.

Kopier og indsæt formlen i formellinjen, og tryk derefter på “Enter”, eller klik på fluebenet for at anvende den. Du kan ændre værdierne (1;10) og navnet (“Navne”), så de passer til dine behov:

=LOPSLAG(SLUMPMELLEM(1;10);Navne;2)

Klik og træk “+” – tegnet nederst til højre i cellen for at kopiere dataene i yderligere celler nedenfor (eller til siden).

Uanset om du lærer pivottabeller, eksperimenterer med formatering eller lærer at oprette et diagram til din næste præsentation, kan disse dummy-data vise sig at være lige hvad du har brug for for at få arbejdet gjort.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *