Hvornår skal du bruge absolutte referencer og blandet referencer?

Når du opretter en formel der refererer til en anden celle eller område, er cellereferencen gerne relativ. Når du kopierer en formel, der bruger relative referencer, vil cellereferencen justeres til den nye placering på en relativ måde. Forstil dig at denne formel (som bruger relative referencer) er i celle A13:

=SUM(A1:A12)

Hvis du kopierer denne formel til celle B13, vil den kopieret formel se sådan ud

=SUM(B1:B12)

I de fleste tilfælde vil du gerne have at celle referencen justeres når du kopierer formlerne. Det er derfor du det meste af tiden bruger relative referencer i formlerne. Men i nogle situationer kræves det at du bruger enten en absolut eller en relativ reference.

Brug absolutte referencer

Du angiver en absolut reference ved at benytte to dollar tegn (et foran kolonne delen og et foran række delen). Her er to eksempler på formler, der bruger absolutte referencer:

=$A$1

=SUM($A$1:$F$24)

En absolut celle reference i en formel ændres ikke, når formlen kopieres. For eksempel kan du antage at den følgende formlen er i celle B13:

=SUM($B$1:$B$12)

Når du kopiere denne formel til en anden celle, vil reference ikke ændres. Den kopieret formel refererer til de samme celler som originalen, og begge formler returnerer det samme resultat.

Hvornår skal du bruge absolutte referencer? Svaret er enkelt: Det eneste tidspunkt hvor du overhovedet skal tænke på at bruge absolutte referencer er hvis du planlægger at kopiere formlen – og du har brug for at den kopieret formel refererer til det samme område som originalen.

Den nemmeste måde at forstå dette koncept på er ved et eksempel. Figuren viser et simpelt regneark. Formlen i celle D2 er:

=(B2*C2)*$B$7
Formel referencer til momsen bør være absolutte.

Denne formel bruger relative referencer (B2*C2), og en absolut reference til momscellen ($B$7). Denne formel kan kopieres til cellerne nedenfor, og alle referencer vil være korrekte. Efter kopieringen af formlen i celle D2 vil for eksempel celle D3 indeholder denne formel:

=(B3*C3)*$B$7

Referencen til cellerne i kolonne B og C justeres, mens referencen til celle B7 ikke vil blive justeret – hvilket er lige det du ønsker.

Brug blandet referencer

I en blandet reference vil enten kolonnedelen eller rækkedelen af en reference være absolut (og derfor ikke ændres når formlen kopieres og indsættes). Blandet celle referencer bliver ikke brugt så tit, men som du kan se i denne artikel, vil brugen af blandet referencer i nogle situationer, gøre dit arbejde meget nemmere.

Her er to eksempler på blandet referencer:

=$B7

=B$7

I det første eksempel er kolonnedelen (B) absolut, og rækkedelen (1) er relativ. I det andet eksempel er kolonnedelen relativ, og rækkedelen absolut.

Figuren viser et regneark, der demonstrerer en situation, hvor brugen af blandet referencer er det bedste valg.

Brug af blandet celle referencer.

Formlen i tabellen beregner arealet for forskellige længer og bredder på et rektangel. Her er formlen i celle C3:

=$B3*C$2

Bemærk at begge celle referencer er blandet. Referencen til celle B3 bruger en absolut reference til kolonnen ($B), og referencen til celle C2 bruger en absolut reference til rækken ($2). Som resultat kan denne formel kopieres ned ad og henover, og beregningerne vil være korrekte. For eksempel er formlen i celle F7

=$B7*F$2

Hvis C3 benyttede enten absolutte eller relative referencer, vil kopiering af formlen give et forkert resultat.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *